You are here

Betingelser ved lokalelån

Herunder kan du læse hvilke betingelser du accepterer, når du låner et lokale i Byens hus.

Når du booker et lokale i Byens hus, er der en række betingelser som du forpligter dig til at sætte dig ind i.

Læs også gerne vores spørgsmål og svar. Så får du den bedste oplevelse med at bruge vores lokaler. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Byens hus. 

Betingelser ved lån

  • De vigtigste betingelser ved lokalelån

    Oprydning

    Du skal selv gøre klar og rydde op, og det skal foregå inden for det tidsrum du har booket. Skal Byens hus rydde op bagefter, så får du en regning på 600 kr.
    Alternativt kan du kontakte vores afvikler Mads på afvikling.byenshus@gmail.com for en aftale om klargørelse af lokale, IT-hjælp, oprydning, m.v.

    Tilknytning til Roskilde

    Lokalerne udlånes kun til ikke-kommercielle aktiviteter med relevans for Roskilde og omegns borgere. Lokalerne kan derimod udlejes til aktiviteter der ikke opfylder ovenstående betingelse. Der må ikke tages entré uden en særlig aftale.

    Husværterne

    Det koster ikke noget at bede vores husværter om hjælp på dagen, så længe det kun involverer generelle spørgsmål om f.eks. låse/alarmer, IT-udfordringer eller handikap-adgang. Hjælp til kaffebrygning, stoleflytning eller lignende afregnes efter arrangementet, såfremt husværten kan imødekomme forespørgslen.
    Vi anbefaler i stedet at tage kontakt til vores eksterne samarbejdspartner Jim fra Clean Company (tlf. 23249020) senest en uge før arrangementet for bestilling af forplejning og service.

    Låse / alarmer

    Det er dit ansvar at låse op for dine gæster og låse igen, når du forlader Byens hus. Spær aldrig dørene. Udløser du en alarm, videresender vi regningen fra beredskabet til dig. Bygningen må senest forlades kl. 22:30. Bemærk at der er særlige regler ved lån af Den Gamle Byrådssal.

    Nøglekort

    Når du låner/lejer et lokale i Byens hus uden for vores åbningstid (10-15 i hverdagene), skal du låne et nøglekort til bygningen. Er du ikke bekendt med vores låsesystem, skal du bede en medarbejder om instrukser ved afhentning af nøglekortet.

    Aflysning

    Er du nødsaget til at aflyse dit arrangement, så gør det i god tid på byenshus@roskilde.dk

  • Husregler

    Gør opmærksom på dit arrangement

    Skriv på Tavledøren ved trappeopgangen og skriv på tavlen ved lokalet, sådan at deltagerne til dit arrangement, også kan finde det. Hvis dit arrangement er offentligt, så skal du oprette det på kulturbasen samt oprette en facebookbegivenhed. Læs gerne vores markedsføringsmanual, hvis du er i tvivl om, hvordan du får flere til at deltage i dit arrangement. 

    Efterlad lokalet som du modtog det

    Som arrangør står du selv for at opstille borde og stole til arrangementet. Forberedelse og oprydning skal foregå inden for det aftalte tidsrum. Hvis du er i tvivl, kan du finde det i bookingbekræftelsen. Lokalet skal efterlades fuldstændig opryddet og borde og stole skal stå som ved modtagelsen. Hvis lokalet ikke efterlades i ordentlig stand opkræves den ansvarlige på dagen et gebyr på 300 kr. + 300 kr. pr. påbegyndt mandetime.

    Alt det du godt må i huset

    I Byens hus må du gerne larme. Du må også gerne danse, spille musik og synge. Vi vil bare gerne vide det noget tid før dit arrangement. Du må også gerne drikke nogle øl og vin, men kun så længe at dine gæster ikke er til gene for andre brugere i huset. Byens hus’ personale kan vælge at lukke et arrangement uden varsel, hvis det er til gene for andre i huset.

    Tag gerne mad og drikke med

    Du er meget velkommen til at tage dit eget mad og drikke med til dit arrangement. Det kan opbevares i køleskabet under arrangementet. Uden forudgående aftale fjernes alt mad dagen efter. Det er muligt at låne tallerkener, fad eller bestik i et af vores køkkener, hvis du vasker det op eller sætter det i opvaskemaskinen bagefter. Byens hus kan ikke garantere for at der er service nok på den dagen, da der kan være mange brugere af køkkenet.

    Hvis du vil tage entré

    Hvis du ønsker at tage entré til dit arrangement, skal du lave en særaftale med Byens hus. Det kan du gøre når du booker lokale ved at sende os en mail.

    Rettigheder til film og musik

    Hvis du vil vise film eller afspille musik til et offentligt arrangement, skal du sørge for at have de nødvendige tilladelser og rettigheder på plads. Det er altså dit ansvar at lovpligtige gebyrer til KODA og Gramex er arrangeret.

    Når du pynter lokalerne

    I Den Gamle Byrådssal må du desværre ikke bruge stearinlys eller sætte ting op på væggene med f.eks. elefantsnot, gaffetape eller lignende. Det må du godt i resten af vores lokaler. Hvis du tager roll-ups med, så må de kun sættes op i de lokaler du har booket og derfor ikke på gangene eller i indgangen. Send os gerne en mail på byenshus@roskilde.dk, hvis du er i tvivl om netop din oppyntning kan lade sig gøre i lokalerne.

    Pas godt på huset

    Når du er ansvarlig for et arrangement, så er det også dig der hæfter for beskadigelse påført vores bygninger eller inventaret i lokalerne. Byens hus har intet ansvar for medbragte ejendele så som computere, mobiltelefoner eller overtøj.

  • Særligt vedrørende Den Gamle Byrådssal

    Opstilling

    Borde og stole skal stilles på plads, som der er angivet på rumoversigten. TV’et skal køres ind i den lille sal. Cafébordene skal pakkes sammen og sættes ind i det lille lokale ved siden af køkkenet.

    Skrald

    Saml alle skraldeposer i sorte skraldesække og slå en knude på dem. Lad dem stå i køkkenet, når du går.

    Opvask

    Hvis opvaskemaskinen er fuld og ren, når du kommer til lokalet, så må du gerne tømme den, så der er plads til dit eget opvask. Sæt den over når du går – du behøver ikke at vente på at den er færdig.

    Rengøring

    Som udgangspunkt skal du ikke støvsuge efter dig. Men hvis der er krummer e.l. på gulvtæppet, skal du støvsuge efter dig. Støvsugeren står i det lille rum ved siden af køkkenet. Alle borde skal selvfølgelig tørres af inden du forlader lokalet.

    Alarmer

    Husk at lukke og låse alle døre med alarmer når du forlader lokalet.

    Porten

    Træporten til den gamle byrådssal har en særlig låsemekanisme ift. resten af huset. Kortlæseren er placeret diskret i højre side af vindfanget udenfor. Der er nærmere instrukser om porten på indersiden af den.

    Lys

    Den bagerste dør i byrådssalen leder dig hen til brandtrappen. På højre side af væggen finder du et el-skab. Her kan du tænde/slukke lyset i byrådssalen. Der er instrukser på indersiden af lågen til skabet.

    Den røde løber

    I bunden af tårnrummet finder du et pulterrum under trappen. Herinde har vi en to-delt rød løber, som du meget gerne må rulle ud til Stændertorvet til dit arrangement.

    Skiltning

    Foran det gamle rådhus har vi et sort skilt, hvor der er to A3 klikrammer. Her kan du passende sætte din plakat eller dit program ind.

    Inventar

    Vi har 8 borde, 6 højborde og 80 stole. Skal du bruge mere kan du booke en afvikler.

Senest opdateret

11.07.2018