You are here

Book lokale

  • BH_Website_Oversigtsbilleder1.jpg

    Se på oversigtsbillerne hvor lokalerne ligger i huset

  • BH_Website_Oversigtsbilleder41.jpg

    Se på oversigtsbillerne hvor lokalerne ligger i huset

  • BH_Website_Oversigtsbilleder51.jpg

    Se på oversigtsbillerne hvor lokalerne ligger i huset

  • BH_Website_Oversigtsbilleder21.jpg

    Se på oversigtsbillerne hvor lokalerne ligger i huset

  • BH_Website_Oversigtsbilleder31.jpg

    Se på oversigtsbillerne hvor lokalerne ligger i huset

Vi har over 12 lokaler som du kan booke gratis til kulturelle, ikke-kommercielle arrangementer.

..Og det skal være nemt at booke et lokale i Byens hus. Vi har derfor opstillet en tre-trins-raket, der 1-2-3 får dig godt i gang!

1. Surf: Se dig omkring her på hjemmesiden

Se bl.a. på de mange forskellige lokaler i menuen til højre

2. Send os en forespørgsel via knappen nedenfor (Lukkede arrangementer kan bookes 3 mdr. i frem - Åbne møder kan bookes et år frem)

3. Kom forbi og hent et nøglekort

Det kan du både gøre nogle dage i forvejen og samtidig se lokalet - eller bare på selve dagen indenfor vores åbningstid.

Spørgsmål og svar

  • Kan jeg booke et lokale i Byens hus?

    Det korte svar er ja! Som udgangspunkt kan du booke lokalerne til arrangementer om kultur, demokrati og viden, men du er velkommen til at kontakte os og høre nærmere hvis du har et kommercielt arrangement.

  • Hvornår kan jeg låne lokalerne?

    Alle dage fra kl. 8 til 22.45.
    Den Gamle Byrådssal kan ikke lånes ud lørdag, da lokalet er forhåndsreserveret til vielser.

  • Hvad koster det at booke et lokale i Byens hus?

    Det er som udgangspunkt gratis at låne lokaler i Byens hus, hvis du selv er indstillet på at sætte borde op og brygge din egen kaffe. Byens hus ønsker desuden at understøtte offentlige arrangementer og ”samskabe” med henblik på mere liv i bymidten.

    Vi skelner mellem kommercielle og ikke-kommercielle arrangementer.

    Hvis du arbejder frivilligt med et arrangement, der ikke skal skabe overskud og som i øvrigt understøtter en eller flere af punkterne i visionen: Byens hus som ...

    • Et folkemøde: Arrangementer, der appellerer til en bred målgruppe og har et demokratisk sigte.
    • En forpost: Arrangementer, der præsenterer en eller flere aktører med henblik på at udbrede kendskabet til aktiviteter eller muligheder andre steder – primært i Roskilde Kommune.
    • En katalysator: Arrangementer, der skaber mulighed for netværk, vidensdeling og fremdrift.
    • Bidrager til byliv og studie miljø: Offentlige arrangementer med studierabat og lav eller ingen adgangsbetaling, der tiltrækker mennesker til bymidten.

    Og hvis du efter en rundvisning og udlevering af nøglekort kan klare dig selv (opstilling og oprydning), så er det faktisk GRATIS at holde dit arrangement i Byens hus.

    Er der tale om kommerciel eller længerevarende/fast brug af lokalerne, skal arrangementerne – udover at understøtte et eller flere punkter i visionen - også fungere på markedsvilkår. Arrangøren vil derfor blive opkrævet leje.

    Om der er tale om kommerciel brug eller ej, er et skøn, der foretages af lederen i Byens hus. I den forbindelse skeler vi bl.a. til om arrangøren er lønnet og om lignende arrangementer normalt budgetterer med lokaleleje.

     

  • Kan i hjælpe med opstilling af borde, stole, teknik og arrangere servering?

    Byens hus har tilknyttet afviklere, som du efter forud indgået aftale og mod en timeløn kan bookes til at bistå dig før, under og efter dit arrangement.

    Det er som udgangspunkt gratis at låne lokaler i Byens hus, hvis du selv er indstillet på at sætte borde op, bestille servering og brygge din egen kaffe. (Hvis du ønsker selv at sørge for kaffe så aftal dette med os, så vi kan give dig en instruktion til vores kaffemaskine)

    Spørg efter en afvikler når du sender en forespørgsel på booking af et lokale,  så vil vores afviklingskoordinator kontakte dig.

     

  • Har i en oversigt over huset, hvordan virker mit nøglekort og ...?

    Se i menuen til venstre under "praktisk information". Husk du er mere end velkommen til at ringe eller e-maile hvis du har spørgsmål.

  • Hvad betyder "fælles ansvar"?

    Byens Hus vil gerne bruge sine medarbejderressourcer på måder, der kommer flest mulige brugere til gavn. Derfor er det vigtigt, at vi samarbejder om, at dit arrangement bliver som ønsket. Det er derfor vigtigt, at du selv tager ansvar for dit arrangement fra start til slut og, at du ligesom medarbejderne og de andre brugere tager et medansvar for Byens Hus. Med andre ord: Efterlad Byens Hus, som du gerne selv vil møde det.

    Byens Hus er som et dynamisk hus i konstant udvikling og bliver derfor hele tiden klogere på hvilken rolle og hvilke opgaver, vi varetager, og hvordan vi gør det. Vi er bevidste om at gøre vores bedste for at komme brugernes behov i møde og for at balancere mellem alle de hensyn, vi skal tage. På den baggrund håber vi på forståelse for, at vi ikke altid kan imødekomme vores brugeres ønsker på de måder, de kunne tænke sig.

Senest opdateret

19.05.2017