You are here

Er du god til demokrati?
Af Byens hus
  • kompromis

    Demokrati Fitness foregår i Den Gamle Byrådssal, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde

  • demokrati fitness 8 muskler

    Demokrati Fitness foregår i Den Gamle Byrådssal, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde

  • holdning

    Demokrati Fitness foregår i Den Gamle Byrådssal, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde

  • empati

    Demokrati Fitness foregår i Den Gamle Byrådssal, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde

  • Demokrati Fitness kompromis

    Demokrati Fitness foregår i Den Gamle Byrådssal, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde

Kom til Demokrati Fitness MARATHON søndag den 19. november mellem klokken 10.30 og 16.00 og bliv bedre til demokrati. Er du allerede ret god, så kom alligevel, fordi det også er rigtig sjovt, at træne de otte forskellige ”demokratimuskler” sammen med andre.

Bliver du indimellem irriteret over folk, der har en anden mening end dig selv? Skal din forening til at træffe en svær beslutning? Eller vil du gerne have andre med på en idé, du brænder for? Så har du brug for Demokrati Fitness.

Ivy, 18 år om Demokrati Fitness:

”Demokrati Fitness handler meget om én selv – det var jeg overrasket over. Det var godt at lære at træffe valg, det får jeg brug for”.

Demokrati er nemlig ikke noget, der kun bliver fikset på Christiansborg. Demokrati er noget vi alle sammen øver os i hver dag, hele året rundt og hele livet – vi tænker måske bare ikke så meget over det til hverdag. Men når du skriver en lidt hård kommentar på facebook, når du sidder til møder i forældrerådet eller foreningen og når du gerne vil have andre til at forstå, hvorfor de skal rydde op efter sig selv, så er det alt sammen en del af at leve i et demokrati.

Thomas, 38 år om Demokrati Fitness:

”Det var super fedt, fordi man møder nye mennesker på en ny måde. Det gjorde mig klogere”

Demokrati Fitness er en mulighed for at blive stærkere til at håndtere hverdagens udfordringer. Og til Demokrati Fitness Marathon kan du opdage og træne dine demokratimuskler, så du aldrig glemmer dem igen.

Hvad i alverden er demokratimuskler?

I et demokrati er vi ikke kun gode til at sætte et kryds hvert fjerde år. Vi er også gode til at mødes og tale sammen, lytte til hinanden og beslutte en vej frem. Og disse evner er allesammen nogle vi kan blive bedre og stærkere til, hvis vi øver os – ligesom muskler bliver stærkere, når vi træner dem – fx i et fitnesscenter. Så ligesom med vores krop, er vores demokrati muskler nogle, der skal trænes, tones og holdes ved lige. Og så er det oven i købet sjovt, fordi man møder nye mennesker på nye måder.

Martin, 53 år om Demokrati Fitness

“Det er enormt godt. Aktiv Lytning er et revolutionerende værktøj. At komme ud og lytte aktivt kan ændre alting.”

Kom og træn!

Søndag den 19. november kan du deltage i Demokrati Fitness Marathon, hvor du ved hjælp af simple, aktive og sjove øvelser kan træne otte forskellige demokratimuskler med 10 minutters pause imellem. Du kan frit hoppe på og af undervejs, eller vælge dem, som virker mest interessant for dig. Kom og træn med andre, der også vil være bedre til demokrati.

 

Læs mere og del begivenheden på facebook med dine venner

FAKTA:

Demokrati Fitness Marathon

Dato: søndag den 19. november

Tid: 10.30-15.00 (se program nedenfor)

Sted: Den Gamle Byrådssal i Byens hus Roskilde, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde

Demokrati Fitness er udviklet i et partnerskab mellem Foreningen Demokratiscenen, Byens hus Roskilde og virksomheden wedodemocracy.

For yderligere information: kontakt leder af Byens hus Roskilde Kathrine Krone Laurent: 23904567

** PROGRAM **

10:30 Empati

I et demokrati er folk forskellige. Du skal kunne sætte dig i andres sted.
*11:00 PAUSE*

11:10 Aktiv Lytning

I et demokrati er folk forskellige. Du skal kunne sætte dig i andres sted.
*11:40 PAUSE*

11:50 Holdning

I et demokrati er der mange veje at gå. Du skal vide, hvad du selv mener og hvorfor.
*12:20 PAUSE*

12:30 Verbal Selvtillid

I et demokrati skal meninger brydes. Du skal turde deltage i debatten.
*13:00 PAUSE*

13:10 Uenighed

I et demokrati er vi ofte uenige. Det skal du kunne bruge uden at blive vred eller ked af det.
 
*13:40 PAUSE*

13:50 Kompromis

I et demokrati er der aldrig 100% enighed. Vælg dine kampe!
*14:20 PAUSE*

14:30 Mobilisering

I et demokrati skal du have andre med. Du skal kunne tale fra dit eget hjerte til andres.
*15:00 PAUSE*

15:10 Aktivist

I et demokrati kan du gøre noget. Se at komme af sted!

15:40 OPLÆG OM DEMOKRATI

16:00 SLUT

Kommunalvalg 2017 / tirsdag den 21. november
Mød op på dit lokale valgsted og sæt dit kryds.
 
 

 

Dato: 10. November 2017

Senest opdateret:

10. November 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik