You are here

Folkemøde #6: Bæredygtig bæredygtighed

Af Kathrine Krone
  • Post_It_væg

    Ideer er der mange af, men hvordan kommer vi i mål på en bæredygtig måde?

  • Signe Wenneberg

    Få sparring fra Signe Wenneberg, der både skriver og taler om bæredygtighed

  • Folkemøde #4 fra 2016

    Byens hus afholder folkemøder om vigtige emner i 2016 var emnerne blandt andet Studieliv og Frivillighed

  • Transport

    Billede fra Folkemøde #4 Studieliv i Roskilde

  • ByLivsLab

    Folkemøde #6 foregår i ByLivsLab i Byens hus - indgang samme sted som til Turistinformationen

Som en del af bæredygtighedsdagene sætter Byens hus og Roskilde Handel fokus på udfordringer og løsninger. Mød andre, der brænder for bæredygtighed og få input og sparring fra Signe Wenneberg og Selvstarter.

Det er ikke nødvendigvis bæredygtigt, at arbejde med et bæredygtigt initiativ.
Det lyder måske som volapyk ved første ørekast - men folk, der har prøvet at lade sig drive af hjertet og visionen om en mere bæredygtig fremtid, ved, at det kan gå grueligt galt.
Man risikerer aldrig at nå i mål med ideen. Men endnu værre; man kan knække nakken undervejs – enten økonomisk, socialt eller mentalt.

Folkemøde #6, tirsdag den 4. april, er en del af Bæredygtighedsdagene på Stændertorvet, der løber fra den 24. marts til den 7. april.

Læs hele programmet

Mød andre og bliv større 

Denne aften sørger Byens hus og Roskilde Handel i samarbejde med Selvstarter og Erhvervsforum Roskilde derfor for at sætte fokus på, hvordan man kan lægge en plan og blive bedre sammen med andre, der står i midt i en bæredygtigheds-vision.

Du får inspiration og sparring fra både forfatter og medlem af Etisk Råd Signe Wenneberg samt Anders Graabæk, der er leder af iværksætterprojektet Selvstarter på Musicon. Og en mulighed for fremadrettet at diskutere de mange udfordringer bæredygtigheden står overfor – før den bliver bæredygtig.    

Folkemøde #6 er både for dig, der …

…bare er nysgerrig på bæredygtighed
…gerne vil investere tid eller penge i bæredygtige initiativer
…har en idé, men mangler en plan
…har en plan, men mangler fællesskab eller penge

Sted: Byens hus – ByLivslab, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde
Tid: Tirsdag den 4. april - tid 16-20

Tilmeld dig på facebookebegivenheden

Program 

16: Løbende ankomst og speeddating
17: Velkomst v. Byens hus og Roskilde Handel
Introduktion: Bæredygtig bæredygtighed? v. Anders Graabæk, Selvstarter
17.15: Interessefællesskaberne dannes og diskuterer fælles udfordringer
18: Mad – hvis du er tilmeldt*
18.15: Signe Wenneberg taler og modtager spørgsmål fra grupperne
18.45: Mulighed for konkret sparring fra Signe Wenneberg og Selvstarter.
19.45: Afrunding og oprydning

*Vil du spise med?
Vi giver en bid brød undervejs. Send os en sms: 20 82 03 90, hvis du vil spise med.

Arrangørerne fortæller: 

Kathrine Krone Laurent, Sekretariatsleder, Byens hus Roskilde:

”Jeg møder mange fantastiske mennesker, der vil ændre verden. Udfordringer er, at det kan ingen gøre alene. Vi skal stå på skuldrene af hinanden og forstå, at vi er mange små bække, som hvis vi løber sammen kan blive til en stor å. Til Folkemøderne i Byens hus mødes vi om vigtige emner. Vi deler indsigter og udfordringer, møder nye mennesker og sammen kan vi måske finde nogle handlemuligheder fremadrettet.”

Søren Nayberg, Bestyrelsesmedlem, Roskilde Handel:  

”Det er dejligt, at vi i Roskilde kan samle bred opbakning til en snak om bæredygtighed i alle dens mange afskygninger. Vi har i dagens samfund nogle kæmpe udfordringer omkring ressourcer og miljøpåvirkning, som kun kan imødegås ved at vi løfter i flok, og netop bredden i et arrangement som dette gør det muligt at tro på at vi faktisk KAN gøre en forskel. Det er vigtigt at alle tager ansvar, så selvfølgelig er Roskildes handels- og erhvervsliv også med, -både for at bidrage til helheden og for at lære af andre, så vi sammen kan blive endnu bedre.”

 

For yderligere kommentar og information kontakt:
Søren Nayberg, Roskilde Handel: 21459024
Kathrine Krone, Byens hus Roskilde: 23904567

Dato: 22. Marts 2017

Senest opdateret:

28. Marts 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik