You are here

Husråd stiftet i Byens hus

Af mikkelvej
Søndag den 26. november blev der holdt stiftende møde for Husrådet i Byens hus. Der var 9 fremmødte fra 5 forskellige brugergrupper i Byens hus.

Tanken er at Husrådet skal være talerør brugerne imellem og mellem Byens hus’ sekretariat og brugerne. Husrådet skal ligeledes være katalysator for arbejdsgrupper og et sted hvor gode ideer kan opstå og blive til handling.

På det stiftende møde for oprettelsen af Husrådet, var alle deltagere enige om at Byens hus’ værdier skal være kerneværdier i Husrådets arbejde. Dvs.:

For alle: Der er plads til alle mulige aktiviteter og alle er ligeværdige.

Fælles ansvar: vi skal alle sørge for at rydde op og gøre rent.

Bare spørg: handler om at vi skal gå i dialog med hinanden hvis vi har spørgsmål.

Næste Husrådsmøde er søndag den 7. januar kl. 10-12 i Bylivslab og alle brugere af huset kan deltage.

Tilmelding skal ske ved at skrive til Husrådets mail, som er: byenshusraad@gmail.com.
Alle brugere af huset kan desuden sætte et punkt på dagsordenen til husrådsmødet, ved ligeledes at sende punktet til husrådets mail en uge før mødet, dvs. den1. januar 2018.

Mvh.
Freja Irma Faxøe, Cosplay Roskilde og nuværende mødeleder for husrådet i Byens hus

Dato: 08. December 2017

Senest opdateret:

08. December 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik