You are here

Sommer i Byens hus

Af Kathrine Krone
  • Oliver

    Oliver læser til dagligt på RUC, men hele sommeren er han personificeringen af Byens hus. Hver onsdag hjælper han med alt fra rundvisning til bookinger.

23. juni til 14. august: Sommer betyder onsdags-hjælp i Byens hus. Verdens bedste studentermedhjælp Oliver hjælper hver onsdag med alt fra booking, nøglekort og rundvisning. Du finder ham i Byens hus’ ByLivsLab/Turistinformation.

Byens hus har åbent hele sommeren med få ændringer.

Du kan som altid sende en mail til byenshus@roskilde.dk  eller en bookingforespørgsel via vores hjemmeside - dog vil der i perioden 23. juni til 14. august være svartid på en uge.

Onsdag er dagen!

Onsdag er store træffedag. Studentermedhjælp Oliver står klar mellem 10 og 16.30 til at tage sig af henvendelser om Byens hus; læse mails, tage telefonen, booke lokaler og vise rundt. Rundvisningen er onsdag kl. 16.30 og tager ca. en time.

Bliv inspireret, udfordret og del din by mandag til lørdag

Sommerudstillingen i ByLivsLab/turistinformationen har åbent alle hverdage 10-17 og lørdag 10-13. Kig forbi og få inspiration, lad dig udfordre af lykkehjulet og hent din egen #AlleTidersRoskilde-ramme, så du kan dele dine turist-anbefalinger på de sociale medier.

Udover vores egen onsdags-Oliver, har vi i Byens hus også personalet på de offentlige toiletter ”Nødtørften” og ikke mindst et blændende samarbejde med de alvidende oplevelses-eksperter i turistinformationen.  Det betyder, at du også resten af ugens dage vil føle dig velkommen i huset – hvad enten du har booket lokale eller ej.

Rundvisning onsdag 16.30

Kom forbi og se det lokale du enten har eller overvejer at booke. Du skal bare dukke op i ByLivsLab onsdag kl .16.30, så viser Oliver rundt i huset. Rundvisningen tager udgangspunkt i hvem, der dukker op, men forvent at den tager op til en time afhængig af antallet af deltagere og deres individuelle ønsker. Hvis du er heldig og der er tid lægger Oliver også vejen forbi Den Gamle Byrådssal, som ellers er lukket frem til midten af oktober pga. restaurering.  

Mail og forespørgsler

Send os altid en lokale-forespørgsel via vores hjemmeside. Ring på 46315199 eller send en mail til byenshus@roskilde.dk, hvis du har andre spørgsmål. Onsdags-Oliver besvarer både telefon og mails – men altså kun onsdag ;o) Der er derfor lidt længere svartid på forespørgsler og mails end ellers. 

Har du nøglekort?

Hvis du allerede har fået bekræftet din lokale-booking og hentet et nøglekort, så er der ingen smalle steder. Alt fungerer som det plejer for ”nøglebærerne” – og hvis der opstår et akut problem kan du også fortsat kontakte personalet på de offentlige toiletter ”Nødtørften” på akutnummeret, som står i din bekræftelsesmail.

God sommer til alle fra os i Byens hus

Dato: 09. Juni 2017

Senest opdateret:

09. Juni 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik