You are here

Spred lys i en mørk tid - Lysfest den 3. november

Af Kathrine Krone
Lysfesten er meget mere end græskar og varm kakao. Mærk lysets kraft i Latinerpassagen. Og lav en lysfakkel i det kreative Lys Laboratorium. Byens hus inspirerer dig til at sprede lys i en mørk tid.

Kom på en udviklende rejse til lysfesten i Byens hus. Rejsen starter med, at du går igennem et iskoldt lysende vandfald og føres gennem en rejse fuld af spejlkunst og lysreflektioner, inden du træder ind i varmen i Byens hus. De performative lysinstallationer ved indgangen til Byens hus, bliver på aftenen skabt af en gruppe Performance design studerende fra Roskilde Universitet.

Byg en lysfakkel

Indenfor i Byens hus kan du selv skabe lys og lygte til lysfesten, når Byens hus slår dørene op til det kreative værksted, hvor du let kan bygge din helt egen lysfakkel, som både er flot, kreativ og sikker. Du kan også medbringe din egen lommelygte, som du med simple materialer kan omdanne til alt fra en ”stjernekaster” til et sejt lyssværd, så du kan sprede lys, når lysfest-optoget slanger sig afsted fra kl 18.15.

Mere end græskar og varm kakao

For sekretariatsleder Kathrine Krone Laurent er lysfesten meget mere end græskar og varm kakao: ”Til lysfesten samles vi for at fejre, hvor vigtigt lys er for vores liv og vores hverdag – også i de mørke måneder. I Byens hus håber vi, at det kreative og fysiske arbejde med at ”sprede lys” også kan inspirere og udfordre til eftertanke om, hvordan vi ellers kan sprede lys i en mørk tid”.
Aktiviteterne i Byens hus er en del af Roskildes årlige lysfest, hvor kulturinstitutioner og aktører samles i den historiske bymidte og laver aktiviteter, performance og lysinstallationer. Lysfesten er et stort tilløbsstykke og flere tusinde deltager hvert år.

Praktisk info: Lysfest i Byens hus

Fredag den 3. november kl. 15 til 21
Byens hus, ByLivsLab

Stændertorvet 1

4000 Roskilde

(indgang i Latinerpassagen)

Lysfakkel-værksted:

Tid: 15-18

Pris: 10,- (Gratis hvis du medbringer din egen lommelygte)


 

Dato: 25. Oktober 2017

Senest opdateret:

25. Oktober 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik