You are here

Corona Camino – snak på en gåtur i Roskilde

- klik på billedet for at se videoen.

Når vi ikke kan mødes, som vi plejer, må vi finde på noget andet. Alle kan gå med på en Corona Camino i Roskilde og omegn, hvor der er sat god tid af til snak.

Corona har vendt op og ned på vores hverdag og verden. Vi skal holde afstand og karantænetidens isolation præger alle. De tilfældige møder i byen, oplevelser og snakken med andre, er vi mange, der savner.

Hvad er Corona Camino?

En gruppe frivillige i Byens hus og en af husets kulturmagere har nu taget initiativ til ’Corona Camino’. Det går i al sin enkelhed går ud på, at man går en tur med en samtalepartner og et samtalekort, hvor der er sat tid og plads af til at få snakket med hinanden samtidig med, at man bevæger sig rundt i byen eller naturen.

Samtalekort til inspiration

Samtalekortene er inddelt i fire emner, hvor de fleste af os har oplevet store forandringer i den seneste tid, nemlig: Fritid, Studieliv, Arbejde og Familie. Hvert kort har en række underspørgsmål, man kan bruge som inspiration til at snakke ud fra om noget af alt det, der har været godt og/eller udfordrende i tiden med corona.

Find en samtalepartner

Du kan enten vælge at gå Corona Camino med en du kender. Eller du kan få Byens hus i Roskilde til at matche dig med en god gåturs- og samtalepartner ved at sende en mail til Byens hus

Sådan går du Corona Camino

Når du har fundet din samtalepartner, aftaler I hvor og hvornår I mødes, hvor lang tid I vil gå og vælger et eller flere af de fire emner, I kunne tænke jer at snakke om på turen. I kan fx aftale, at den ene af jer står for at stille spørgsmål fra samtalekortet, imens den anden har styr på, hvor I skal gå hen

Corona Camino for skoleklasser 

Her finder du samtalekortene

Du kan hente dine Corona Camino samtalekort ved Byens hus eller du kan printe dem selv her fra siden

FAKTA

sten med kompas

Hvad er en Camino?

Caminoen er et system af pilgrimsruter, der strækker sig tværs gennem Europa og ender i Santiago de Compostela i det nordlige Spanien. Særlig kendt er den 800 km lange strækning, der går fra Sydfrankrig til den spanske vestkyst. At gå Caminoen er de seneste år blevet en populær ferieform der giver plads og tid til eftertanke.
Læs mere om at gå Caminoen her

Senest opdateret

22.10.2020