You are here

Corona Camino - god mentalhygiejne

Af Byens hus
Gå en Corona Camino mellem jul og nytår - en sikker aktivitet, som er god for vores sundhed.

"Corona Caminoen er god mentalhygiejne, og den er tilrettelagt, så den er smitterisiko-fri. Det er vigtigt, at vi trods restriktioner og nedlukning i samfundet holder fast i de aktiviteter, som er sikre, og som er gode for vores sundhed."  Tine Brink, Hygiejneansvarlig Sundhedskonsulent i Roskilde Kommune.

Hvad er Corona Camino?

Corona Camino er tid til en snak mellem to mennesker. Og det foregår med afstand - udendørs. Du kan gå en Corona Camino med en du allerede kender, eller mødes med en du ikke kender, og på den måde få en helt ny samtale-oplevelse! 

Gå en Corona Camino mellem jul og nytår - få gang i bentøjet og meningsfulde samtaler, i en anderledes juletid.

 

Husk at melde dig til senest den 21 december, for at blive matchet med en Corona Camino-partner. 

 

Hvordan?

At gå en Corona Camino er nemt. Det kræver kun en samtalepartner og et samtalekort. Samtalekortet guider jer igennem jeres samtale. Du kan finde samtalekortene her

Du kan selvfølgelig gå en Corona Camino med en du allerede kender. Hvis du tænker, at det kunne være sjovt med en tilfældig samtalepartner, så har Byens hus sekretariat et system til at matche Corona Camino-partnere.

Vil du være med?

Skynd dig at sende en mail til Byens hus hvis du har mod på dette. Indenfor 2 hverdage fra vi har modtaget din mail, får du et svar med den information du har brug for. Mailen indholder også et par spørgsmål, som Byens hus sekretariat har brug for at få besvaret, for at finde en Corona Camino-partner til dig.

– vi overholder selvfølgelig alle krav og restriktioner; det foregår udendørs og med god afstand.

 

Dato: 16. December 2020

Senest opdateret:

16. December 2020