
Hvordan kan du bruge Stuen?
Du er altid velkommen. Du kan kigge ind for at bytte en bog, eller hente ugens udgave af Roskilde avis, lade dig inspirere til din næste handling eller udflugt i Roskilde, eller 'bare' opleve Stuen. Måske har du selv lyst at arrangere noget i Stuen?
Vil du arrangere i Stuen? Så forventer vi lidt ekstra af dig
Stuen er et ganske særligt lokale. Her møder du både dem der kommer fordi de kender Byens hus, dem der kommer for første gang, og dem der ikke aner hvad det er for et sted de er trådt ind i. Det giver mange muligheder! Men det stiller også krav til dig og dit arrangement. Det kan du læse mere om her.