VÆRKførerne
Doodles
– en stilart som rammer alle niveauer. At lave kruseduller til kunst ved enkelte små greb. Doodle er en oplagt aften drop-in hvor man kan fordybe sig i et specifikt emne eller sin egen fantasi.
Værkføre Siv Webb.
Fra aflagt t-shirt til taske
T-shirts der har levet deres liv som tøj, kan nemt og hurtigt laves om til en taske. Vi lærer dig hvordan.
Vi har en masse aflagte t-shirts med, men hvis du har en t-shirt som har betydning for dig, men som ikke længere er brugbar som tøj, så tag den gerne med, så laver vi den sammen om til en taske.
Vi glæder os til en kreativ dag sammen.
Værkføre Lene Broe Olesen.
Papirsblomster
Skab evighedsblomster. Enkeltstående eller som en buket. En simpelt begynder teknik, der hurtigt kan udvikle sig mere avancerede blomster.
Værkføre Siv Webb.
Bog-Bytte-Marked
Kom og bliv inspiretet, når Doris og Karin fortæller om alt lige romaner til krimier. Bøgerne kommer fra Bog-Bytte-Marked, og måske kan de anbefale og guider dig frem til din næste bog. Medbring de bøger som du ikke længere ønsker. Du overdrager dine bøger til markedet, og kan frit gå på opdagelse og tage andre bøger du ønsker, til glæde for andre og miljøet.
Værkføre Karin og Doris.
Origami 101: basale teknikker, materialer og modeller
Kom og få en indføring i den japanske papirfoldekunst, Origami.
Første gang kommer til at handle om de grundlæggende teknikker, man bruger til papirfoldning, hvordan man læser et diagram, samt en snak om, hvilket papir, der er bedst at bruge (og hvad man kan bruge i stedet for papir...).Vi lærer også nogle af de modeller, der danner base for langt de fleste origami-figurer, og måske vi også lærer et par genveje.
Værkføre Maia Linnet.
Bliv din egen boligstylist!
For dig der elsker indretning og ønsker at få mere ud af din bolig. Du får praktiske værktøjer og inspiration, som du kan tage med hjem og implementere med det samme.
Jeg deler mine bedste tips og tricks til, hvordan du kan indrette et rum som en professionel. Uanset om du vil forvandle din stue, soveværelse eller kontor, lærer du alt, hvad du behøver for at skabe et harmonisk og personligt hjem.
Værkføre Sabrina Søndergaard.
Designet til begyndere og lettere øvede inden for træsnitning
Vi vil fokusere på teknikker, værktøjer og materialer, der er nødvendige for at skabe smukke og detaljerede træsnit.
Målrette til personer over 18 år.
Værkføre Kim de Sparra Lundin.
Opgrader postkort med broderi
Vi laver små broderier på postkort, så de får et andet udtryk. Tilføj en blomst, et bogstav, en emoji … eller sæt farve på dele af motivet. Slip fantasien løs. Jeg hjælper med teknik og simple broderisting. Det kræver ingen forudsætninger – alle kan være med.
Værkføre Jytte Jeppesen.
Tekst og tegning
Tekst og tegning bygger på en kobling mellem litteratur og billedkunst. At finde skjulte skatte i tekster og formidle dem gennem billedkunst. Poesi eller små tekster/historier – måske indsamlet af skjulte skribenter rundt i Roskilde. En indsamlet skattekiste af føler, fantasi og fortælling fra borger i Roskilde. Med disse tekster som afsæt arbejdes der med billedværker som hver enkel kunstner forstår og finder interessant. Det kunne også være tekst særligt udvalgt fra kendte og mindre kendte skribenter. En drop-in der arbejder med historie fortælling på flere niveauer.
Værkføre Siv Webb.
Gaveindpakning i genbrugsstof
Nem, sjov og smuk gaveindpakning med japanske teknikker. Her får du både lejlighed til at bruge stofrester til et godt formål og reducere de mange kilometer gavepapir og bånd, der hvert år bliver brugt og smidt væk. Vi starter med at omdanne donerede stofrester til gave-stof og bagefter lærer du nogle simple teknikker, som kaldes ’Furoshiki’. Du er velkommen til at medbringe dine egne stofrester, men ellers har vi alt hvad du skal bruge.
Værkføre Kathrine Krone.
Vævning
Kig forbi hvis du har lyst til at snuse til hvad vævning er - eller hvis du er gået i stå og gerne vil i gang igen. Prøv selv at væve og bliv inspireret til hvad væven kan bruges til.
Værkføre Lene Stampe.
Kom godt i gang med at strikke
For dig, der gerne vil i gang med at strikke eller er gået i stå. Vi hjælpes ad med at tyde strikkeopskriften, så du kommer godt i gang og kan fortsætte hjemme. Vi har strikkepinde og garn, som du kan bruge eller du kan tage dit strikketøj med. Der vil også være mulighed for at lege med farverne og udforske strikkefastheden. Det kræver ingen forudsætninger at deltage.
Værkføre Lene Stampe.
Mobile eller uro
Mobile eller uro som solfanger eller kunstinstallation.
”Les is more”, eller er det omvendt. At skabe sit eget kunstnerværk ud af det bedste fra gemmerne. Vi arbejder som udgangspunktet med genbrugspapir rester, men måske er man modig og balancere med ting, fund og guld fra gemmerne.
Værkføre Siv Webb.