Lånebetingelser
- Det er gratis for indbyggere i Roskilde Kommune at låne lokaler til almennyttige formål.
- Lokalerne kan bookes i tidsrummet 8-22.30 alle ugens dage året rundt.
- Kommercielle formål samt arrangementer med entre over 100 kr. eller uden tilknytning til Roskilde, skal betale lokaleleje
- Byens hus lokaler kan ikke bruges til arrangementer af privat karakter.
- Personen der har booket lokalet (arrangøren) er ansvarlig for arrangementet og deltagerne.
- Åben ild og røg er ikke tilladt, og vil udløse husets alarm. Udløses en alarm, videresendes regningen fra beredskabet til arrangøren
- Byens hus har intet ansvar for medbragte ejendele såsom computer, mobiltelefon eller overtøj.
- Det er arrangørens ansvar at have de nødvendige tilladelser og rettigheder til fx at spille musik eller vise film.
- Aflyses arrangementet skal arrangøren sørge for at aflyse bookinger i Byens hus og informere deltagere og interessenter i god tid.
Særlige betingelser ved lån af lokaler til offentligt arrangementer
- Arrangementet skal være af almennyttig interesse for dem der bor i Roskilde kommune
- Det må ikke koste mere end 100 kroner at deltage
- Der annonceres for arrangementet, eksempelvis på RoskildeLive. Husk at angive jer selv som arrangør, ved at trykke ja til "tilknyt særligt arrangør" og indtaste arrangørs-oplysninger. Annoncer gerne via andre platforme, på Facebook angives Byens hus - Roskilde som medarrangør
- Enkelt-bookinger kan udføres op til et år frem i tiden
- Serie-bookinger (fx faste ugentlige/månedlige bookinger) mere end 3 måneder frem skal aftales med sekretariatet.
Særlige betingelser ved lån af lokaler til lukkede arrangementer
- Et arrangement betegnes som lukket, når det kun er for inviterede. Fx generalforsamling/bestyrelsesmøde/klubmøde
- Bookinger op til 3 måneder frem i tiden er uden betaling.
- Bookinger der er efter 3 måneder fra dagen du booker, opkræves betaling.
- Kommercielle formål, samt arrangementer med entre over 100 kr. eller uden tilknytning til Roskilde, skal betale lokaleleje.
Særlige betingelser ved lån af Den Gamle Byrådssal
Den Gamle Byrådssal er et særligt lokale, derfor er der særlige regler for brug af Den Gamle Byrådssal.
- Den Gamle Byrådssal lånes primært ud til offentlige arrangementer. Der lægges her ekstra vægt på, at arrangementerne skal være almennyttige og/eller af særlig relevant i en Roskilde-kontekst.
- Hvis du ønsker at bruge Den Gamle Byrådssal til et lukket arrangement, koster det som udgangspunkt lokaleleje på 600 kr./time.
- Ved brug af Den Gamle Byrådssal er der en række betingelser og ting man skal vide om lokalet. Derfor skal den ansvarlige for arrangementet deltage på en rundvisning før jeres arrangement. Der er rundvisning hver den første onsdag i måneden kl. 17-18.
Også i Den Gamle Byrådssal...
Ved særlige tilfælde kan Byens hus være behjælpelige med opstilling. Hvis du ønsker hjælp til dette, så send en forespørgsel til Byens hus, senest 1 uge før arrangementet. Vi vil så vidt muligt gerne hjælpe med opgaven, hvis tiden er til det.
Priser:
- 600 kr. for opstilling af stole og/eller udstyr
- 600 kr. for nedtagning af stole efter end arrangement
Pas godt på huset og hinanden
RoskildeLive - her bliver dit arrangement synligt
Kalenderen for alt, hvad der rør sig af aktiviteter i Roskilde. Roskilde Live er optimeret til mobilvisning. Alle offentlige arrangementer kan gratis komme med, og kalenderen bliver vist mange steder. Husk at tilknytte jer selv, som særlig arrangør.
https://www.roskildelive.dk/Læg dig arrangement i Roskildelive, og husk følgende:
- Giv arrangementet en kort og fængende overskift.
- Hold teksten forholdsvis kort. Det er her, du kan gøre modtageren interesseret i dit arrangement - hvorfor skal man deltage? Henvis eventuelt til mere information på egen hjemmeside.
- Sørg for at tilknytte jer selv som arrangør. Det gør du under punktet "søg sted/lokation", hvor du nemt kan oprette dig/jer som arrangør, hvis ikke I allerede har gjort det.