Om fuglene
TIFUGLEPÅTAGET er et nyt fællesskab af professionelle dramatikere, forfattere, visuelle historiefortællere, scenografer og kulturmagere, som bor eller har praksis i Roskilde Kommune.
Kender du fuglene?
Fælleskabet har til huse på 2. sal i det moderne demokrati- og medborgerhus Byens hus i hjertet af Roskilde.
Udover egen praksis har TIFUGLEPÅTAGET indgået en bytte-aftale med huset i form af løsning af kunstneriske opgaver. Byens hus sikrer stabile rammer om det daglige arbejde som kunstner og eventmager, og byen får lokalt produceret kunst af høj faglighed. Det daglige møde mellem medlemmerne inspirerer og føder nye ideer på tværs af faglighederne og gør det let at gå fra idé til handling.
Initiativtagere for TIFUGLEPÅTAGET er tidligere kulturkonsulent Marie Berthelsen, som igennem årtier har udviklet Roskilde Kommune med kunst som drivkraft, og journalist, forfatter, illustrator Jakob Fälling.