You are here
Intro til Byens hus
Kom til ”Intro til Byens hus” den første onsdag i hver måned kl. 17-18 og se, hør, del og mød andre medborgere.
Mennesker er nysgerrige af natur. Vi får ideer. Vi har brug for at prøve os frem. Øve os. Gøre noget nyt. Men mennesker har også brug for mennesker.
Hvis du indimellem tænker: Hvor kan jeg blive inspireret og lufte min idé? Hvordan finder jeg et lokale? Og hvor kan jeg møde nogle, jeg ikke vidste jeg gerne ville møde?
Så er svaret: i Byens hus.
Byens hus er et moderne medborger- og demokratihus. Et godt sted at starte og et trygt sted at teste.
Der vil være afslappet stemning i Byens hus, Stuen - og kaffe på kanden.