You are here

Alsang med DR VokalEnsemblet

Af Byens hus
Det internationalt anerkendte, DR VokalEnsemblet, er på turné i det ganske land for at genoplive fællessangen. På Stændertorvet i Roskilde 3. maj kl 16.30

Det internationalt anerkendte, DR VokalEnsemblet, er på turné i det ganske land for at genoplive fællessangen.

"Det er en ganske særlig følelse af nærhed og samhørighed, som opstår mellem publikum og DR VokalEnsemblet ved fællessangsarrangementerne, når der bliver sunget sammen. Det er en helt unik tradition, vi har her i Danmark, som gør, at de danske sange lever, fordi vi synger dem, deler dem og giver dem videre til hinanden."
– Phillip Faber dirigent i DR VokalEnsemblet

Roskilde Synger & Byens hus er stolte af at kunne præsentere DR VokalEnsemblet, som inviterer Roskildes borgere til fællessang foran den gamle byrådssal på Stændertorvet. Vi skal synge sange som ”Den danske sang”, ”Det er i dag et vejr”, ”Dansevise” og andet godt fra den danske sangskat. Vokalensemblet giver også et par smagsprøver på korets eget repertoire.

”Vi glæder os til at byde DR Vokal Ensemblet velkommen til Roskilde. Roskilde Synger har gjort meget for at løfte sangen i vores børnehaver og i vores skoler. Nu er tiden kommet til at børnene og de unge kan tage familien med, så alle kan opleve glæden ved at synge.” - Anna Bondo Nielsen, Bestyrelsesformand Roskilde Synger.

Inden DR VokalEnsemblet synger har Byens hus inviteret Tine Futtrup Lund fra Erindringsfabrikken og Kunstnerfællesskabet TIFUGLEPÅTAGET til at lave en lille introduktion om alsangsstævnerne, der fandt sted under besættelsen.

 

 

Om VokalEnsemblet

DR VokalEnsemblet er på én gang et internationalt anerkendt elitekor – og samtidig er hver af de 18 sangere professionelle solister med et stærkt, personligt udtryk.

En af DR VokalEnsemblets vigtige opgaver er at bringe den levende kormusik ud i alle dele af Danmark. Ensemblet synger hver sæson koncerter i en række små og store danske kirker, og sangerne deltager også i workshops og koncerter med lokale amatørkor. Alle danskere kan se med, når koret optræder i det daglige indslag DR K. 

De præsenterer kormusik i alle former – fra middelaldermusik over barok og romantik til danske sange og helt nyskrevne værker. Mange store danske og europæiske komponister har skrevet kormusik specielt til DR VokalEnsemblet.

Mere info:
link til DR VokalEnsemblets hjemmeside
Sangteksterne til fællessang bliver gjort tilgængelige på Byens hus' facebookside i ugen op til arrangementet.

 

 

Dato: 30. April 2019

Senest opdateret:

30. April 2019