You are here

KOM OG VÆR MED SOM FRIVILLIG I BYENS HUS

Af miakrogh
Vær blandt andet med til at skabe LYSFESTEN i Byens hus fredag den 24. januar 2020

Er DU interesseret i at være lysfest-frivillig i Byens hus til Lysfesten den 24. januar 2020, måske frivillig i vinterferieperioden i uge 7 og 8, som ’Fra skrald til skat’-udvikler eller har du en god idé, som du gerne vil prøve af som frivillig i Byens hus?

Så kom og deltag til lysfest-frivilligmøde i Byens hus, Bylivslab den 7. januar kl 16.30 og hør mere om mulighederne og tal med de frivillige, som allerede er i huset. 

Under Lysfesten den 24. januar 2020 bliver Byens hus omdannet til en sprudlende oplevelses-arena. Du kan være med til at få det hele til at ske.

Som lysfestfrivillig i Byens hus kan du enten være vært til en lys-koncert i Den Gamle Byrådssal. Du kan guide folk til at deltage i vores Lys-legeplads for voksne (børn er tilladt) i ByLivsLab. Eller du kan hjælpe det traditionsrige lysoptog på deres færd rundt i bymidtens mørklagte gader.

Som frivillig til Lysfesten får DU under alle omstændigheder en smuk oplevelse med andre skønne mennesker og en hyggelig efterfest Under Gulvtæppet.

Vi håber at se dig til Lysfest-frivilligmøde den 7. januar kl. 16.30 og har du spørgsmål inden da, så skriv en mail til Rie på annemb@roskilde.dk med navn og nummer, så ringer hun dig op eller svarer på mail.

 

Vi glæder os til Lysfesten 2020 og håber du vil være med til at skabe den.

 

De bedste hilsner 

Rie og Mie

Byens Hus 

Dato: 07. Januar 2020

Senest opdateret:

07. Januar 2020