You are here

Lysfest 2021

Af Byens hus
Kulturen lever! Byens hus og Kulturstrøget inviterer til en række coronasikre arrangementer, så Lysfesten traditionen tro kan bidrage med lys i mørket.

I år inviteres du af Byens hus, ind i lyset til Lysstøberi hjemme hos dig selv og til en snak med kunstnerne  bag lysinstallationerne Viften og Lysekko , der under Lysfesten stråler over Stændertorvet og i Bibliotekshaven.

Du kan også opleve magien i den gamle klosterforvalterbolig, hvor værket ’Skyggernes hus’ af  billedkunstneren Maria Lau Krogh står i udestuen i Kreativt hus for børn.

Pop-up Lysstøberi hjemme hos dig

Lys, varme og god energi, hvem har ikke brug for det i en kold og mørk tid?

Med Byens hus kan du forvandle stearinlysstumper til nyt lys. Lysstumper som ellers ville have været endt som skrald, har Byens hus samlet ind siden sidste lysfest, og de er nu klar til nyt liv og lys. Skrald til skat, eller nærmere skrald til lys, foregår lige hjemme i dit køkken, hvor vi guider dig igennem, hvordan du laver dine helt egne lys - En hyggelig og ligetil måde at være en del af løsningen, på nogle af de helt store udfordringer i samfundet. 

Mere info følger, og du kan også følge med på vores facebook-event

 

Kunstner-snak med Båll & Brand og Tokyo Blue

Mød lyskunstnerne Martin Ersted & David Karpantschof fra Båll & Brand og Silla Herbst & Helle Frøjk Knudsen fra Tokyo Blue til en snak om tankerne bag de to store lysfest lysinstallationer Viften og Lysekko.

  • Viften, som Båll og Brand står bag,  kommer i løbet af Lysfesten til at stråle henover Stændertorvet og Byens hus og kan ses mange kilometer væk.
  • Lysekko, lavet af Tokyo Blue ,er en todimensionel farveoplevelse der kan opleves i Bibliotekshaven, under Lysfestugen.

Med en fra hver kunstnergruppe tager vi en snak om, hvad de gerne vil sige med deres værker, og hvordan de mærker, at kulturen lever i en anderledes tid.

Tid: Onsdag 27/1 kl. 19-19.30

Sted: sendes live på facebook www.fb.com/byenshusroskilde

Dato: 14. Januar 2021

Senest opdateret:

14. Januar 2021